Her er du: Forside > Vidensteamet

Vidensteamet

Medlemmerne af vidensteamet besidder hver deres specialviden om domfældte udviklingshæmmede - pædagogisk metode, lovgivning mv.

Vidensteamet har fra og med 1. januar 2010 følgende medlemmer:

  • Anders Christensen, afdelingsleder på Østruplund i Region Syddanmark
  • Anna Lise Bredahl, centerleder på Fuglekær Udviklingscenter i Vejle Kommune
  • Bodil Nissen, kontorchef i Voksen Handicap, Esbjerg Kommune
  • Charlotte Grønhøj, afdelingsleder på Fuglekær Udviklingscenter i Vejle Kommune
  • Dorrit Brandt, pædagogisk konsulent i Region Hovedstaden
  • Elisabeth Bakkensen, forstander på Botilbuddet Hedegaard i Skjern
  • Heines Marker, afdelingsleder på Nørholm Kollegiet i Region Midtjylland
  • Klavs Persson, forstander på Sødisbakke i Region Nordjylland 
  • Merete Schrøder, fuldmægtig i Region Sjælland
  • Susanne Bonde, jurist i Aalborg Kommune

 

Det er en forudsætning for vidensteamets arbejde, at der kan/skal inddrages ad hoc-bistand til gennemførelse af konkrete opgaver fra netværket. Vidensteamet har det overordnede ansvar for at igangsætte og udføre de konkrete opgaver i henhold til arbejdsgrundlaget.

De enkelte medlemmer af vidensteamet har en særlig forpligtelse til at holde sig ajour med udviklingen på hver deres område og bringe generelle og tværgående problemstillinger op i vidensteamet.

Vidensteamet har samtidig en særlig forpligtelse til at udbrede kendskabet til NDU.

Vidensteamet er endelig ansvarlig for at sikre koordination og samarbejde med relevante forskningsinstitutioner, brugerorganisationer, andre netværk, bo- og beskæftigelsestilbud, som besidder en særlig viden inden for problemfeltet mv.

I Amtsrådsforeningens statusrapport fra maj 2003 beskrives en lang række konkrete opgaver for vidensteamet:

Dokumentation og metodeudvikling, herunder:

  • Systematisk indsamling af data til dokumentation af det pædagogiske arbejde og den behandlingsmæssige indsats
  • Udvikling af redskaber til metodebeskrivelse og metodeudvikling
  • Udarbejdelse af standarder for f.eks. tilsynsfunktionen og behandlingsforløbet
  • Systematisk indsamling af viden af pædagogisk, organisatorisk og administrativ karakter

 

Kommunikation, formidling og vidensdeling:

  • Etablering af hjemmeside med henblik på information og vidensdeling, herunder oplysninger om tilbud til målgruppen på landsplan
  • Koordination i forhold til specialinstitutioner
  • Udgivelse af årsrapport og elektroniske nyhedsbreve
  • Planlægning af uddannelses- og kursustilbud i samarbejde med kontaktpersonerne for det øvrige netværk

 

Lovgivning:

  • Løbende opsamling af erfaringer med lovgivningen på området
  • Udarbejdelse af oplæg til udbygning af samarbejdet mellem de sociale myndigheder, politikredsene og statsadvokaturerne.

 

Forebyggelse:

  • Udarbejdelse af forslag til redskaber og samarbejdsstrukturer med henblik på at styrke det forebyggende arbejde

 

Udslusning:

  • Udarbejdelse af forslag til håndtering af udslusningsproblematikken

 

Rådgivning og vejledning:

  • Rådgivning og vejledning i særlige tilfælde i forhold til specifikke spørgsmål vedrørende målgruppen, herunder være ansvarlig for videreformidling af kontakt til andre relevante ressourcepersoner, videnscentre mv. Vidensteamet skal udarbejde et konkret forslag til, hvordan denne opgave skal organiseres
  • Med henblik på en hensigtsmæssig prioritering af vidensteamets opgaver skal der ud fra kommissoriet i samarbejde med netværket udarbejdes et arbejdsgrundlag med en to-årig horisont

 

Mødefrekvens
NDU's vidensteam mødes et par gange om året.

Vidensteamet vil have behov for at mødes oftere, men der skal tages hensyn til, at deltagerne i vidensteamet også har andre opgaver

Kort om vidensteamets opgaver
Ni socialpædagogiske ledere og jurister fra hele landet udgør tilsammen NDU’s vidensteam. De bistår NDU’s sekretariat med stor ekspertise og årelange erfaringer i arbejdet med domfældte udviklingshæmmede. For nylig blev teamet udvidet med to medlemmer. Og yderligere udvidelser er måske i vente, da der er brug for at få tilført ekspertise fra især psykiatrien, kriminalforsorgen og kommunerne.

NDU-nyt nummer 6 bragte en artikel om vidensteamet, som giver en nærmere beskrivelse af dets opgaver og samarbejde med sekretariatet.

Den kan læses her.